Parforholdets svære væsen
Gestaltterapeut & Parterapeut Beritt Bie Lillethorup
2226
post-template-default,single,single-post,postid-2226,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,boxed,,footer_responsive_adv,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-5.6,vc_responsive

Parforholdets svære væsen

Parforholdets svære væsen

 

Vi søger kærligheden, vi ønsker en partner at dele livet med, vi ønsker ro, varme, kærlighed og tryghed. Men hvorfor er det så, at så mange par bruger store dele af tiden på at skændes og være utilfredse?
Historien om prinsen på den hvide hest, der redder prinsessen fra den onde drage ender da godt og det samme gør de fleste film om kærlighed. Så hvad er det, der går galt i mange parforhold?
Hvorfor er det så svært for mange mennesker at være i en tæt relation?

I dette indlæg vil I få indblik i parforholdets svære væsen med afsæt i den utrygge tilknytning og nogle af de typiske mønstrer og strategier, der forhindrer en tryg og ligeværdig kærlighedsrelation.
I vil blive introduceret for modellen med de 4 kontaktfaser i kærlighedsrelationen som I kan bruge som et pejlemærke til, at blive mere bevidste om, hvor i kontakten det går galt for jer.

Menneskets grundlæggende behov

Mennesket er et socialt væsen som styres af to fundamentale og biologiske behov.

  1. Samhørighed – Tilknyttet, ved at kunne relateret sig til andre med oplevelsen af nærhedIndi
  2. Individuation – Selvstændighed, ved at definere sig selv med sin egen selvstændige identite

I den trygge tilknytning balanceres forholdet mellem behovet for nærhed og den selvstændige udforskning.

Men i den utrygge tilknytning, hvor omsorgspersonen f.eks. ikke har været i stand til at dække barnets behov for nærhed eller straffet eller frataget barnet sin selvstændighed så vil balancen omvendt være forstyrret. Et utrygt tilknyttet barn vil ofte have svært ved, at tilgodese egne behov for nærhed og selvstændighed som følge af en manglende omsorgsfuld spejling fra tilknytningspersonen tidligt i livet. Det vil have betydning for måden personen indgår i en kærlighedsrelation på i sit voksenliv.

Strategiernes formål

Strategier er til for at beskytte barnet mod for store følelsesmæssige udsving som en måde at sikre barnets overlevelse. Da det ville være for smertefuldt for barnet, at registrere, at tilknytningspersonen til tider ikke er tilstrækkelig nok, altså en ”dårlig forælder” så gør barnet i stedet sig selv til et ”dårligt barn”. På den måde beskytter barnet tilknytningsrelationen, som er nødvendigt for dets overlevelse i al sin afhængighed. Strategierne bliver en del af barnets personlige identificering og dele af den autentiske personlighed og livfuldhed må lukkes ned.

Overlevelsesstrategier er altså til for at beskytte barnets overlevelse og skal derfor opfattes som en nødvendighed.

De 4 kontaktfaser i kærlighedsrelationen

Modellen med de 4 faser illustrerer kærlighedsrelationens grundlæggende principper. Den skal forstås som en vedvarende og fleksibel proces uden en fast forudbestemt retning.

Den kan bruges som et samtaleredskab i relationen til at spore jer ind på, hvor i modellen I har udfordringer, stopper op eller sidder fast. Den kan også benyttes af dig alene til, at få et større indblik i dig selv, dine mønstre og udviklingspotentialer.

Der kan være forskellige kombinationer i modellen. Et forhold kan f.eks. være meget lidenskabeligt og konfliktfyldt svarende til de to første faser som er Forelskelses- og Tilbagetrækningsfasen. Et andet forhold kunne være af en mere praktisk karakter svarende til de to sidste faser, Nyorienterings- og Gensidighedsfasen.

Modellen illustrerer nogle af de vigtigste sociale egenskaber, som er afgørende for oplevelsen af en tryg kærlighedsrelation.

1. Forelskelsesfasen

I forelskes i hinanden og betages af den andens evner som er modsatte af dine egne. I fyldes op af hinanden med følelsen af, at være fuldendte sammen. Nærmest som ét helt menneske, en enestående helhed, hvor dialog med nysgerrighed, indlevelse og forståelse danner grundlag for et perfekt samarbejde.

I denne fase beundrer og beundres I af hinanden med en opslugthed, der kan sammenlignes med symbiosen/sammensmeltningen, der finder sted det første år mellem mor/barn. Denne dans udspringer fra vores biologiske behov for at kunne relatere os i kontakten og mærke nærhed.

2. Tilbagetrækningsfasen

Men, den fuldendte helhed kan ikke forblive med to eksistenser med hver deres selvstændige identitet og med hver deres behov og ønsker. På et tidspunkt vil en af parterne trække sig tilbage fra sammensmeltningen og igen orientere sig i retningen af sig selv, for at bevare selvstændigheden og kontakten til sig selv.

Denne fase illustrerer vores naturlige behov for at trække os tilbage fra kontakten for igen at orientere os mod os selv som det selvstændige individ vi er. Det er den naturlige individuationsproces, som står på hele livet og som er afgørende for vores medmenneskelige evner og for om vi overhovedet kan indgå i relationer. Jung sagde det så fint “Individuation lukker ikke verden ude, men ind”. Den kære Jung har en væsenlig pointe, som er værd at have med når vi taler om de udfordringer, der kan være i en kærlighedsrelation. En af udfordringerne kunne være manglende individuation og tilbagetrækning, som typisk vil medføre overstimulation i samværet da vi ikke er i stand til, at være i nærværende kontakt hele tiden.

Er der tale om to trygt tilknyttede personer vil der være en fin accept af behovet for tilbagetrækning da det vil være fint forankret i dem begge hver især.

Er der derimod tale om en utrygt tilknyttet person så vil tilbagetrækningen med stor sandsynlighed skabe en massiv utryghed. Det sker blandt andet fordi et grundlæggende element i en utryg tilknytning er en forstyrrelser i kontakten med tilknytningspersonen eller i adskillelsen væk fra tilknytningspersonen. Derfor opfattes dét, at stå alene nemt som en trussel, hvor en dybereliggende frygt for at blive forladt eller svigtet er altoverskyggende.

Det kan føre til følgende overordnede strategier

1. Afvisende tilgang – Personen bryder forholdet og løber sin vej for at undgå at risikere at blive afvist
2. Omklamrende tilgang – Personen klamrer sig til sin partner for ikke at mærke adskillelse og dermed forladthedsfølelsen

Ingen af strategierne er særligt hensigtsmæssige og det paradoksale er, at dét personen frygter aller mest, nemlig at blive forladt, allerede er sket. Frygten går altså på noget som allerede er sket og som de allerede har overlevet. Det har de bare ikke selv opdaget endnu og her vil et personligt arbejde med henblik på en ny identificering være gavnligt evt. ud fra metoden NARM som arbejder med udviklingstraumer.

Gentagelsen af barnets strategier er KUN med til, at fastholde personen i følelsen af afmagt
“Det lille hjælpeløse barn”

Det er i denne fase udfordringerne i mange parforhold starter. Frygten og utrygheden hos én eller begge parter, hvor omklamrende eller afvisende adfærd aktiveres, kan skabe konflikter. Dette kan f.eks. ske, hvis modparten er trygt tilknyttet med et ønske om en sund bevægelse ind og ud af kontakten eller hvis modparten besidder modsatrettede strategier af dem partneren besidder.

En anden sammensætning kunne være, at begge ønsker symbiosen, altså sammensmeltningen og dermed slet ikke når til denne fase men bliver i forelskelsesfasen.

3. Nyorienteringsfasen

Det er i denne fase du kan opleve, at glansbilledet fuldstændigt krakelerer og falder til jorden når du for alvor kommer ud af din kærlighedsrus. Den person du for bare 14 dage siden så som gudeskøn er måske bare et helt normalt og sårbart menneske med fejl og mangler og skuffelsen kan være stor. Du vil for første gang se din partner som det han/hun er uden projektioner og tiden er kommet til at afdække om du ønsker at være i en tæt relation med dette menneske.

Denne fase kendetegnes ved, at man giver sig selv mere til kende med de værdier, ønsker og behov man har med nysgerrighed på den anden som et selvstændigt menneske. Det er ofte i denne fase, der tages stilling til om man vil blive i relationen.

Den trygt tilknyttet person vil være undersøgende og nysgerrig på den anden som et helt menneske og derud fra forholde sig til om de kan lide det de ser. Personen vil typisk være åben og nysgerrig på sig selv og den anden og på den måde være i stand til, at orienterer sig i relationen på en respektfuld og ligeværdig måde. En åben og nysgerrig tilgang til den anden kan medføre en grundlæggende tillid og tryghed i den ”nye” relation. En forudsætning for, at det kan ske er, at de hver især mærker en grundlæggende tillid og tryghed i sig selv.

Når den utrygt tilknyttet person overhovedet til denne fase, vil det højt sandsynligt være med en stor utryghed og forvirring med smerte og angst grundet opløsningen af “symbiosen”. Frygten for at bliver forladt vil komme op til overfladen og tidligt tillærte strategier aktiveres som en beskyttelse mod at mærke smerten i forladtheden.

Aktiveres disse strategier forhindres en nyorientering i at finde sted da det ikke er muligt at have sin bevidsthed i både fortid og nutid på samme tid. Det er dog sandsynligt, at den utrygt tilknyttet kun sporadisk og i særligt stressede situationer aktiveres til at benytte sine strategier og derfor resten af tiden vil være i stand til, at orientere sig i nuet i en ligeværdig relation. Det er ikke sort/hvidt eller enten/eller og niveauet af utryghed afhænger af graden af svigt.

En utrygt tilknyttet person huser en tillært skam, der kan inddeles i to undertyper

Skam – Ydmyg, selvskadende/selvmedicinerende, dissocierende, selvkritisk, passivt siddende hen, frys eller flugttendens modsat kamp, undskyldende, brokkende mv.
Stolthedsbasseret skam – kontrolleret adfærd, stolt, dominerende, selvhævdende, udadreagerende, ekspressiv, manipulerende, aggressiv med tendens til kamp mv.

Skam opstår når personen ikke er blevet mødt som den de er. Det giver et negativt forvrænget billede af dem selv med en oplevelse af, at de ikke er gode nok som det menneske de er. Niveauet af skam kan variere alt efter graden af svigt.

Der differentieres mellem den medfødte skam og den tillærte skam. Du kan læse mere om emnet i bogen Skam – medfødt og tillært af Lars J. Sørensen.

4. Gensidighedsfasen

Dansen ind og ud af kontakten mestres som et makkerpar med forståelse af hinandens behov for kontakt, tilbagetrækning og selvrealisering med en kærlig og ligeværdig tilgang til hinanden med respekt for hinandens forskelligheder, der ses på som en ressource.

Det er i denne fase det trygge par samarbejder og er i stand til at leve sammen side om side med en grundlæggende tillid, tryghed og respekt. En uoverensstemmelse kan i denne fase føres ud fra et modent og voksent ståsted i hver af parterne som det selvstændige individ de er hver især.

Den meget utrygt tilknyttet person kommer sjældent til denne fase af sig selv uden en indsats i form af evt. terapi, hvor der arbejdes med de relationelle udfordringer, indre konflikter og uhensigtsmæssige strategier, der ellers kan stå i vejen for oplevelsen af et trygt og kærlighedsfyldt parforhold.

Pladen sat på repeat

Vi har en tendens til at se verden med de briller vi fik på som barn. Er vi vokset op i en respektfuld tone så møder vi også vores medmennesker på en respektfuld måde som voksen. Men er vi derimod vokset op i en utryg tilknytning, hvor vi f.eks. ikke er blevet mødt når vi var vrede eller kede af det eller er vi blevet skældt ud når vi søgte selvstændigheden så har vi ikke lært at tage vare på os selv når vi befinder os i ligende tilstande senere i livet. I stedet har vi udviklet strategier for at undgå at mærke de følelser, der er gjort ”forbudte” som en måde at beskytte tilknytningsrelationen på.

Arbejdes der ikke med de tidligt tillærte strategier bringes de med op i voksenlivet og gentages som en plade, der er sat på repeat. Pladen vil typisk spille mest i kærlighedslivet da det er dér, der er mest på spil og derfor mest at miste. Ubevidste associationer kæder fortidens kærlighedshistorie sammen med nutidens kærlighedsrelation som nu kan opleves mangelfuld.

Invaderende skygger titter frem med pladen sat på støjende repeat. Nuet forhindres i at tage sin plads. Kampe kæmpes med afsæt i savn og mangler, der hører fortiden til. Kærligheden, livfuldheden og den voksnes selvstændighed og modne handlekraft er trådt i baggrunden erstattet af barnets evigt insisterende råben og skrigen efter kærlighed.

Eksempel på kamp

(…….) er eksempler på baggrunden for reaktionerne.

Ja, så kommer du bare hjem og sætter dig i sofaen uden at sige hej eller noget (behovet for nærhed). Du tænker slet ikke på, at jeg også har haft en hård dag og så skal jeg stå her alene med maden som en anden tjener fordi DU har brug for at slappe af – kom dog ind i kampen og bidrag lidt!!!! (Personen har behov for at blive set og hørt men har svært ved at udtrykke sine behov/SKAM. Det iværksætter STRATEGIEN, hvor personen i stedet anklager og angriber sin partner da han/hun ikke har lært at udtrykke sine behov og sårbarhed)

Det aktiverer et forsvar hos partneren:

Slap dog af for helvede – jeg er så skide træt af at komme træt hjem fra arbejde og så blive mødt af dine konstante anklager (Strategi – SKAM/føler sig ikke god nok – går i FORSVAR i stedet for at udtrykke en moden grænse) ….Tavshed…. (Lukker ned/Dissociation) Jeg går en tur med hunden (STRATEGI/SKAM skaber FLUGT).

Kampen med afsæt i umodne strategier er begyndt og ingen af parterne vil tage ansvar for deres egen tilstand

Hvad var det lige der gik galt? På ingen tid er den smukke enhed med beundring og fascination af hinanden forvandlet til en mørk og dunkel krigszone, hvor jagten på den andens fejl og mangler er altoverskyggende. Dét, som ellers udadtil ligner to voksne mennesker er forvandlet til en barnlig kamp, hvor strategierne har overtaget og mudderkastning flyver gennem rummet. Ordene kunne lige såvel lyde således

”Du er dum! Nej, Du er dum!…..”

Følelser som afmagt, frygt og smerte er den underliggende virkelighed når tanker og illusioner tager over og overlader al ansvar for ens velbefindende til modparten. Det er barnets overlevelsesstrategi, at afgive al selvstændighed og overgive sig og det har intet med den virkelighed at gøre, der finder sted i parforholdet lige Nu og Her som voksen. Det er en illusion, der hører fortiden til!

Når disse strategier bringes med ind i vores parforhold er de ofte skadelige for relationen da fortidens kærlighedshistorie med svigt og smerte bringes ind i nuet som en selvopfyldende profeti. Man prøver, at få det man ikke fik engang. Sandheden er bare, at det ikke lade sig gøre, at opfylde barnets savn i en voksenrelation da den samhørighed kun kan finde sted i den tidlige tilknytning mellem mor og barn.

Derfor er virkeligheden og essensen, at man selv skaber svigtet ved, at identificerer sig med barnets strategier og afmagtsfølelse frem for at identificere sig med den selvstændige og handlekraftige voksen man er med sin autentiske kraft, livfuldhed og evne til at påvirke tingenes tilstande.

Når fortidens kærlighedsbillede overtager scenen opleves den nye kærlighedsrelation som en gentagelse af den gamle og magtesløsheden indtræffer.

Sandheden er bare, at den eneste gentagelse der reelt er, er DIG!

Husk på – Du KAN faktisk tage vare på dig selv som dét voksne menneske du er. Og du gør det sikkert allerede i alle andre aspekter af dit liv. Du tjener penge, forsørger dig selv, har tag over hovedet, indgår i ligeværdige relationer på arbejdet, i supermarkedet, blandt venner mm.

Så spørg dig selv om du virkelig ønsker at genspille fortidens plade igen og igen i stedet for at leve i den virkelighed, der er lige NU og HER som voksen.

I næste indlæg vil I få redskaber til at blive mere trygge i relationen.

I skal være velkomne til at skrive en kommentar om jeres erfaringer i parforholdet og gerne med eksempler på, hvordan I bevarer tilliden og trygheden i parforholdet.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Beritt Bie Lillethorup, Parterapeut

No Comments

Post A Comment